Whistleblowerordning
for N. Zahles Skole
N. Zahles Skoles whistleblowerordningen er etableret med henblik på, at alvorlige lovovertrædelser, seksuelle krænkelser og andre alvorlige forhold kan komme frem i lyset, uden at de som indberetter om sådanne behøver frygte negative konsekvenser.
Ordningen kan benyttes af alle elever og medarbejdere på skolen, og består af denne side hvorigennem der kan indberettes til en whistleblowerenhed, som så behandler indberetningen.
Whistleblowerenheden består af:
Pernille Bogø Bach,
Morten Juhlin Svendgaard,
Mona Schleppegrel og
Kasper Esmann
Der kan ikke indberettes anonymt, men alle indberetninger behandles fuldt fortroligt og uafhængigt af skolens daglige drift.
Under udfærdigelsen af en indberetning kan der fravælges enkelte, eller flere af personerne i whistleblowerenheden, som så ikke modtager den pågældende indberetning, eller bliver inddraget i behandlingen af denne.
Det er kun de valgte medlemmer af whistleblowerenheden, samt indberetter selv der har adgang til en indberetning.
Medmindre indberetter udtrykkeligt giver tilladelse hertil, vil indberetters identitet altid være anonym overfor den eller de i indberetningen berørte personer.
Indberetter har krav på et svar på sin indberetning indenfor 7 dage.
Personoplysninger, der indberettes til whistleblowerordningen, opbevares ikke længere end nødvendigt, og højst 5 år efter afsluttet sagsbehandling.
Skolerne offentliggør en gang årligt oplysninger om den generelle aktivitet i ordningen.